Dataindsamlingsmetodens betydning - Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema

Personligt interview anses sædvanligvis som den gyldne standard når det gælder dataindsamlingsmetode, men selvadministrerede spørgeskemaer benyttes dog i større og større omfang på grund af ressourcemæssige begrænsninger. Det er derfor væsentligt at undersøge, om der er forskelle i deltagelsesprocent, repræsentativitet og svarfordeling i undersøgelser hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. I denne artikel sammenlignes to befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed, med hensyn til bortfald og svarfordeling for centrale indikatorer. Resultaterne er baseret på sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 (selvadministreret spørgeskemaundersøgelse) og en interviewundersøgelse i Region Syddanmark (personlig interviewundersøgelse). Sociodemografiske oplysninger for alle inviterede personer blev indhentet fra administrative registre, og der blev anvendt logistisk regression til at undersøge sammenhængen mellem bortfald og sociodemografiske faktorer i de to undersøgelser. Logistisk regressionsanalyse blev endvidere anvendt til at undersøge, hvorvidt der var forskel på svarfordelingen for centrale indikatorer, fx daglig rygning, svær overvægt og brug af alternativ behandling, mellem de to undersøgelser. Overordnet var bortfaldet større i den selvadministrerede undersøgelse (37,9 %) end i interviewundersøgelsen (27,3 %), men bortfaldsmønsteret i forskellige sociodemografiske gruppe var generelt det samme i begge undersøgelser. Dataindsamlingsmetoden havde signifikant betydning for forekomsten af nogle indikatorer, fx indikatorer relateret til helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd og sociale relationer. For andre indikatorer blev der ikke fundet nogen forskel på forekomsten mellem de to undersøgelser, fx indikatorer relateret til brug af sundhedsvæsenet. Valg af dataindsamlingsmetode kan derfor havde stor betydning hvis man skal sammenligne resultater fra undersøgelser, hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. Anvendelse af forskellige dataindsamlingsmetoder kan endvidere vanskeliggøre sammenligninger over tid. Ud fra nærværende undersøgelse er det dog ikke muligt at vurdere hvilken dataindsamlingsmetode der giver de mest korrekte svar. Andre forhold såsom økonomiske og tidsmæssige ressources må ligeledes tages i betragtning når man skal vælge den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling

Dataindsamlingsmetodens betydning - Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema

Personligt interview anses sædvanligvis som den gyldne standard når det gælder dataindsamlingsmetode, men selvadministrerede spørgeskemaer benyttes dog i større og større omfang på grund af ressourcemæssige begrænsninger. Det er derfor væsentligt at undersøge, om der er forskelle i deltagelsesprocent, repræsentativitet og svarfordeling i undersøgelser hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. I denne artikel sammenlignes to befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed, med hensyn til bortfald og svarfordeling for centrale indikatorer. Resultaterne er baseret på sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 (selvadministreret spørgeskemaundersøgelse) og en interviewundersøgelse i Region Syddanmark (personlig interviewundersøgelse). Sociodemografiske oplysninger for alle inviterede personer blev indhentet fra administrative registre, og der blev anvendt logistisk regression til at undersøge sammenhængen mellem bortfald og sociodemografiske faktorer i de to undersøgelser. Logistisk regressionsanalyse blev endvidere anvendt til at undersøge, hvorvidt der var forskel på svarfordelingen for centrale indikatorer, fx daglig rygning, svær overvægt og brug af alternativ behandling, mellem de to undersøgelser. Overordnet var bortfaldet større i den selvadministrerede undersøgelse (37,9 %) end i interviewundersøgelsen (27,3 %), men bortfaldsmønsteret i forskellige sociodemografiske gruppe var generelt det samme i begge undersøgelser. Dataindsamlingsmetoden havde signifikant betydning for forekomsten af nogle indikatorer, fx indikatorer relateret til helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd og sociale relationer. For andre indikatorer blev der ikke fundet nogen forskel på forekomsten mellem de to undersøgelser, fx indikatorer relateret til brug af sundhedsvæsenet. Valg af dataindsamlingsmetode kan derfor havde stor betydning hvis man skal sammenligne resultater fra undersøgelser, hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. Anvendelse af forskellige dataindsamlingsmetoder kan endvidere vanskeliggøre sammenligninger over tid. Ud fra nærværende undersøgelse er det dog ikke muligt at vurdere hvilken dataindsamlingsmetode der giver de mest korrekte svar. Andre forhold såsom økonomiske og tidsmæssige ressources må ligeledes tages i betragtning når man skal vælge den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling

Dataindsamlingsmetodens betydning - Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema

Personligt interview anses sædvanligvis som den gyldne standard når det gælder dataindsamlingsmetode, men selvadministrerede spørgeskemaer benyttes dog i større og større omfang på grund af ressourcemæssige begrænsninger. Det er derfor væsentligt at undersøge, om der er forskelle i deltagelsesprocent, repræsentativitet og svarfordeling i undersøgelser hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. I denne artikel sammenlignes to befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed, med hensyn til bortfald og svarfordeling for centrale indikatorer. Resultaterne er baseret på sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 (selvadministreret spørgeskemaundersøgelse) og en interviewundersøgelse i Region Syddanmark (personlig interviewundersøgelse). Sociodemografiske oplysninger for alle inviterede personer blev indhentet fra administrative registre, og der blev anvendt logistisk regression til at undersøge sammenhængen mellem bortfald og sociodemografiske faktorer i de to undersøgelser. Logistisk regressionsanalyse blev endvidere anvendt til at undersøge, hvorvidt der var forskel på svarfordelingen for centrale indikatorer, fx daglig rygning, svær overvægt og brug af alternativ behandling, mellem de to undersøgelser. Overordnet var bortfaldet større i den selvadministrerede undersøgelse (37,9 %) end i interviewundersøgelsen (27,3 %), men bortfaldsmønsteret i forskellige sociodemografiske gruppe var generelt det samme i begge undersøgelser. Dataindsamlingsmetoden havde signifikant betydning for forekomsten af nogle indikatorer, fx indikatorer relateret til helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd og sociale relationer. For andre indikatorer blev der ikke fundet nogen forskel på forekomsten mellem de to undersøgelser, fx indikatorer relateret til brug af sundhedsvæsenet. Valg af dataindsamlingsmetode kan derfor havde stor betydning hvis man skal sammenligne resultater fra undersøgelser, hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. Anvendelse af forskellige dataindsamlingsmetoder kan endvidere vanskeliggøre sammenligninger over tid. Ud fra nærværende undersøgelse er det dog ikke muligt at vurdere hvilken dataindsamlingsmetode der giver de mest korrekte svar. Andre forhold såsom økonomiske og tidsmæssige ressources må ligeledes tages i betragtning når man skal vælge den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling

What is wrong with non-respondents? Alcohol-, drug- and smoking related mortality and morbidity in a 12-year follow up study of respondents and non-respondents in the Danish Health and Morbidity Survey

Aim: Response rates in health surveys have diminished over the last two decades, making it difficult to obtain reliable information on health and health-related risk factors in different population groups. This study compared cause-specific mortality and morbidity among survey respondents and different types of non-respondents to estimate alcohol-, drug- and smoking related mortality and morbidity among non-respondents. Design: Prospective follow-up study of respondents and non-respondents in two cross-sectional health surveys. Setting: Denmark. Participants: A total sample of 39,540 Danish citizens aged 16 or older. Measurements: Register-based information on cause-specific mortality and morbidity at the individual level was obtained for respondents (n=28,072) and different types of non-respondents (refusals n=8,954; illness/disabled n=731, uncontactable n=1,593). Cox proportional hazards models were used to examine differences in alcohol-, drug- and smoking-related mortality and morbidity, respectively, in a 12 year follow-up period. Findings: Overall, non-response was associated with a significantly increased hazard ratio of 1.56 (95% CI: 1.36–1.78) for alcohol-related morbidity, 1.88 (95% CI: 1.38-2.57) for alcohol-related mortality, 1.55 (95% CI: 1.27–1.88) for drug-related morbidity, 3.04 (95% CI: 1.57–5.89) for drug-related mortality and 1.15 (95% CI: 1.03–1.29) for smoking-related morbidity. The hazard ratio for smoking-related mortality also tended to be higher among non-respondents compared with respondents although no significant association was evident (HR: 1.14; 95% CI: 0.95-1.36). Uncontactable and ill/disabled non-respondents generally had a higher hazard ratio of alcohol-, drug- and smoking related mortality and morbidity compared with refusal non-respondents. Conclusion: Health survey non-respondents in Denmark have an increased hazard ratio of alcohol-, drug-, and smoking-related mortality and morbidity compared with respondents, which may indicate more unfavourable health behaviours among non-respondents

Patterns of Perceived Indoor Environment in Danish Homes

The indoor environment is composed of several exposures existing simultaneously. Therefore, it might be useful to combine exposures into common combined measures when used to assess the association with health. The aim of our study was to identify patterns of the perceived indoor environment. Data from the Danish Health and Morbidity Survey in the year 2000 were used. The perceived indoor environment was assessed using a questionnaire (e.g., annoyances from noise, draught, and stuffy air; 13 items in total). Factor analysis was used to explore the structure of relationships between these 13 items. Furthermore, groups of individuals with similar perceived indoor environment were identified using latent class analysis. A total of 16,688 individuals ≥16 years participated. Their median age was 46 years. Four factors were extracted from the factor analysis. The factors were characterized by: (1) a mixture of items, (2) temperature, (3) traffic, and (4) neighbor noise. Moreover, three groups of individuals sharing the same perception of their indoor environment were identified. They were characterized by: a low (n = 14,829), moderate (n = 980), and large number of annoyances (n = 879). Observational studies need to take this correlation and clustering of perceived annoyances into account when studying associations between the indoor environment and health

A nationwide population-based cross-sectional survey of health-related quality of life in patients with myeloproliferative neoplasms in Denmark (MPNhealthSurvey):survey design and characteristics of respondents and nonrespondents

OBJECTIVE: The Department of Hematology, Zealand University Hospital, Denmark, and the National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, created the first nationwide, population-based, and the most comprehensive cross-sectional health-related quality of life (HRQoL) survey of patients with myeloproliferative neoplasms (MPNs). In Denmark, all MPN patients are treated in public hospitals and treatments received are free of charge for these patients. Therefore, MPN patients receive the best available treatment to the extent of its suitability for them and if they wish to receive the treatment. The aims of this article are to describe the survey design and the characteristics of respondents and nonrespondents. MATERIAL AND METHODS: Individuals with MPN diagnoses registered in the Danish National Patient Register (NPR) were invited to participate. The registers of the Danish Civil Registration System and Statistics Denmark provided information regarding demographics. The survey contained 120 questions: validated patient-reported outcome (PRO) questionnaires and additional questions addressing lifestyle. RESULTS: A total of 4,704 individuals were registered with MPN diagnoses in the NPR of whom 4,236 were eligible for participation and 2,613 (62%) responded. Overall, the respondents covered the broad spectrum of MPN patients, but patients 70–79 years old, living with someone, of a Danish/Western ethnicity, and with a higher level of education exhibited the highest response rate. CONCLUSION: A nationwide, population-based, and comprehensive HRQoL survey of MPN patients in Denmark was undertaken (MPNhealthSurvey). We believe that the respondents broadly represent the MPN population in Denmark. However, the differences between respondents and nonrespondents have to be taken into consideration when examining PROs from the respondents. The results of the investigation of the respondents’ HRQoL in this survey will follow in future articles